bg1
bg2

Visual Merchandiser Manager

Inspiration og erfaring er nøgleordene i en rolle, hvor du går forrest i et kreativt team og motiverer dine kollegaer til at skabe den bedste shoppingoplevelse.

I vores største butikker, hvor enorme mængder fashion hver dag strømmer igennem afdelingerne, er der brug for prioritering og teamwork i verdensklasse. Vores Visual Merchandiser Managers kan bedst beskrives som rollemodeller for et kreativt og dynamisk team af Visual Merchandisers, der hver dag sørger for, at butikken inspirerer vores kunder til shopping.

Hvordan gør de det? Helt kort fortalt støtter de teamet ved at skabe overblik, være i konstant dialog med resten af butikkens lederteam og motivere kollegaerne omkring sig på alle områder – fra visual merchandising ud fra vores guidelines til salgsopfølgning og fantastisk kundeservice.

KOMPETENCER

For at få succes som Visual Merchandiser Manager hos os er det et absolut must, at du kender og brænder for H&M’s guidelines og standarder for butikkens look. Du er kreativ og initiativrig i alt, hvad du gør, og så har du en enestående evne til at skabe motivation og drive i teamet igennem dit gode lederskab.

Visual Merchandiser Manager
Visual Merchandiser Manager

Rikke

Visual Merchandiser Manager

H&M Frederiksberg

”Min rolle består meget af planlægning og overblik. Ved et tæt samarbejde med Department Manager og Store Manager planlægger jeg varepræsentationer og søger for, at vi overholder vores guidelines og deadlines. Sammen med mit team af Visual Merchandisers får jeg butikken til at stå modeklar hver dag. Jeg har været i H&M i mange år og er vokset med tiden. Mine Store Managers har givet mig ansvar og hjulpet mig i den rigtige retning – jeg har f.eks. været i udlandet for at hjælpe ved butiksombygninger og holdt workshops i forskellige butikker."

VEJEN HERTIL

Stort set alle vores dygtige Visual Merchandiser Managers starter deres rejse i H&M som Visual Merchandisers. Før da har de måske haft rollen som Visual Merchandiser-elev eller Sales Advisor – eller noget helt tredje! Igennem deres tid i H&M har de udviklet den store erfaring og den inspirerende ledelsesstil, der skal til for at få succes i rollen… Og sandsynligvis har de gjort det ved at teste deres evner i op til flere af vores butikker!