bg1
bg2

Service Coach

Kan du gå forrest i butikken og inspirere dine kollegaer til at yde fantastisk kundeservice, som sælger? Tag udfordringen op som Service Coach i en hverdag, hvor motivation og nye ideer gør hele forskellen.

Rollen som Service Coach er én af mange måder, hvorpå du kan få endnu mere ansvar ved siden af din daglige rolle i butikken og gøre en vigtig forskel for kunder og kollegaer. Vores Service Coaches er ansvarlige for at træne resten af teamet i god kundeservice – blandt andet med information og træning før butikken åbner om morgenen – og give deres kollegaer feedback i det daglige for at opmuntre og motivere til endnu bedre service. Har du, hvad der skal til?

KOMPETENCER

Er du ekspert i direkte og indirekte kundeservice? Ved du præcis, hvordan man aflæser kundens behov? Smitter dit smil og din positive attitude? Og er du kreativ og inspirerende nok til at få hele teamet med på vognen? Perfekt – grib udfordringen som Service Coach!

Service Coach
Service Coach

Charlotte

Service Coach

H&M Aarhus

”I H&M er vi mega konkurrencemindede, så jeg planlægger mange små konkurrencer, så vi bliver bedre til service – f.eks. rollespil, hvor vi hurtigt skal finde alternative varer til en kunde. Jeg kan godt lide at forbinde leg med noget seriøst for at vise, at god service kan være nemt og sjovt! Jeg nyder at lære fra mig og være en god rollemodel, så jeg kan smitte de andre med min egen gejst for service… Det er fedt!”

VEJEN HERTIL

Enhver kollega i butikken kan blive Service Coach – så længe du har kompetencerne til at løfte niveauet for service og holde motivationen i top. Måske har din uddannelse klædt dig godt på til at imødekomme kunden, eller du har igennem din tid i detailbranchen opdaget, at dit smil smitter… og sælger! Hvis du viser din interesse for rollen, er mulighederne mange.