bg1
bg2

Assistant Store Manager

Prøv dig selv af i en af vores mange store butikker – i H&M er vi ét team, og du bliver en del af ledergruppen, hvor god planlægning og motiverende lederskab betyder alt.

I vores største butikker, hvor tusindvis af varer og flere end hundrede medarbejdere hver dag strømmer igennem afdelingerne, er der brug for prioritering og teamwork i første klasse. Vores Assistant Store Managers støtter resten af teamet ved at bevare overblikket og motivere personerne omkring sig på alle områder – fra salgsoptimering, profit og resultatopfølgning til træning og udvikling.

KOMPETENCER

Motivation og drive er nøglen til godt lederskab hos os. Dygtige Assistant Store Managers går forrest og sætter et højt niveau, som sikrer vores kunder en fantastisk oplevelse. Samtidig spotter de talenter og engagerer medarbejdere, der har lysten og evnerne til at opnå nye mål i vores virksomhed. For at få succes her skal man udleve vores værdier til fulde!

Assistant Store Manager
Assistant Store Manager

Anne Louise

Assistant Store Manager

H&M Kolding

”Jeg er Assistant Store Manager i en stor butik, så min Store Manager og jeg har delt opgaverne lige imellem os. Jeg står for alt omkring medarbejderne – ansættelse, uddannelse, og daglig ledelse… Jeg oplærer f.eks. Department Manager Trainees og giver dem løbende feedback, så de udvikler sig. Det bedste ved mit job er, at her er dejlige kollegaer, som jeg kan udfordre og derved også selv udvikle mig. Dét er en stor del af at arbejde i H&M, så man bliver hele tiden udfordret, hvis man vil!”

VEJEN HERTIL

Vores Assistant Store Managers har – lige som vores mange andre dygtige ledere – startet deres karriere på salgsarealet i én af vores butikker og har siden udviklet sig sammen med H&M. De kender og udlever vores kultur og værdier og kan støtte teamet i alle de udfordringer, der kan opstå overalt i butikken.

Nogle har målrettet udviklet sig frem imod denne rolle, mens andre er blevet opmuntret og udfordret af deres egen leder til hele tiden at udforske nye opgaver og ansvarsområder. For mange er rollen den sidste øvebane, inden de for alvor prøver kræfter med jobbet som Store Manager.