bg1
bg2

Arbejdsmiljørepræsentant

Opmærksomme og dedikerede teamplayers, som forstår vigtigheden i den gode arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden, kombinerer deres daglige opgaver med sparring i andre butikker om godt arbejdsmiljø.

Rollen som Arbejdsmiljørepræsentant er én af mange måder, hvorpå du kan få endnu mere ansvar ved siden af din daglige rolle og gøre en vigtig forskel for dine kollegaer på tværs af flere butikker. Alle vores arbejdsmiljørepræsentanter har ansvar for jævnligt at besøge et antal af vores butikker for at sikre, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i top. Har du, hvad der skal til?

KOMPETENCER

Er du en ægte people person, som skaber tillid og åbenhed? Kan du give ærlig feedback til kollegaer og ledere om, hvordan vi sammen skaber de bedste fysiske og psykiske rammer? Og tør du gå forrest for at hæve niveauet, så H&M også i fremtiden er én af Danmarks bedste arbejdspladser? Perfekt – prøv kræfter med rollen som arbejdsmiljørepræsentant!

Arbejdsmiljørepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentant

Michelle

Arbejdsmiljørepræsentant

H&M Flagship Store i København

”Jeg er studiemedarbejder, så for mig er rollen en mulighed for at prøve noget nyt og få flere udfordringer. Det vigtigste for mig som Arbejdsmiljørepræsentant – og også det sværeste at gribe om – er trivsel. Det er ekstremt vigtigt, at der er arbejdsglæde, og at alle trives på arbejdspladsen. Jeg har selv oplevet forskellig slags ledelse og trivsel, så jeg tager mine egne erfaringer med og sætter mig i andres sted. Det er spændende at besøge forskellige butikker og se, hvordan de arbejder og tænker omkring sikkerhed. Jeg håber, jeg kan få lov at gøre en forskel – at få udbredt budskabet og gøre, at der kommer tryggere rammer og bedre teamwork.”

VEJEN HERTIL

For at blive Arbejdsmiljørepræsentant skal du brænde for området og have evnerne til at inspirere personerne omkring dig. Måske har du selv oplevet vigtigheden af et sikkert fysisk arbejdsmiljø, eller du har igennem din tid i detailbranchen opdaget, at én af dine vigtigste styrker er at skabe en åben og ærlig dialog i teamet. Hvis du viser din interesse for rollen, er mulighederne mange.